Bogføring – Kontoplan modul

Kort fortalt

Modulet Bogføring – Kontoplan ligger under kategorien Økonomi.  Det indeholder den samlede oversigt over virksomhedens konti, som anvendes til bogføring af alle økonomiske bevægelser i e-Regnskab. Kontoplanen består af kontonumre, navne, momskoder og andre relevante oplysninger, som danner grundlag for al regnskabsrapportering.

Hvad er 'Bogføring - Kontoplan'?

Bogføring – Kontoplan viser de konti, der anvendes til at bogføre virksomhedens omsætning, indtægter, omkostninger, udgifter, samt fordeling af konti under aktiver og passiver.

Kontoplanens opbygning

En kontoplan består typisk af:

  • Kontonummer – unikt tal

  • Kontonavn – kort beskrivelse

  • Kontotype – drift, status eller sum

  • Spærret – angiver om kontoen må anvendes til manuel bogføring

  • Momsretning – indgående (køb) eller udgående moms (salg)

Derudover kan visningen tilpasses med ekstra kolonner som valuta, kursregulering og interne kommentarer – disse aktiveres ved højreklik i overskriften.

Typer af konti i e-Regnskab

I Bogføring – Kontoplan findes:

  • Driftskonti (omsætning og omkostninger)

  • Statuskonti (aktiver og passiver)

  • Sumkonti (samlet summering)

  • Overskrifter (struktur og overblik)

Momsopsætning

For at beregne moms korrekt skal hver konto, opsættes korrektog have:

  • En momskode (F.eks. Salg DK m.moms, Køb DK 100 % momsfradrag eller Momsfritaget / ikke relevant)

Opsætningen sikrer, at transaktioner i e-Regnskab bliver bogført korrekt til brug i forbindelse med momsindberetning.

Spærrede konti

Nogle konti må ikke benyttes til manuel bogføring – fx:

  • Omsætningskonti, som anvendes automatisk ved fakturering

  • Lønrelaterede konti, som styres centralt i e-Regnskab

Disse konti er spærret for at forhindre fejl og sikre, at systemet stemmer med indberetninger til fx e-Indkomst.

Praktiske råd

  • Opret kun nye konti, hvis det er nødvendigt – standardkontoplanen dækker de fleste behov 

  • Brug sumkonti og overskrifter til at skabe struktur i kontoplanen

  • Spær konti, du ikke manuelt skal anvende – det skaber klarhed

  • Tilpas visningen med ekstra kolonner ved behov

På denne side

Men hvor og hvordan gør du?

Brug e-Chat og få hjælp til, hvor og hvordan du udfører forskellige handlinger i e-Regnskab.