Fridage: Feriefri-, omsorgs- og seniordage

Kort fortalt

I e-Regnskab kan virksomheder ud over ferie efter ferieloven tilbyde medarbejdere ekstra fridage. De mest anvendte typer er feriefridage, omsorgsdage og seniordage. Formålet er at skabe fleksibilitet og understøtte medarbejdernes forskellige behov og livssituationer.

Typer af ekstra fridage

  • Feriefridage: Ofte kaldet den 6. ferieuge. Typisk fem dage (37 timer) pr. år, men kan variere alt efter ugentlig arbejdstid og generelle interne aftaler. 

  • Omsorgsdage: Fridage, der kan anvendes til særlige familiemæssige behov.

  • Seniordage: Fridage, der bruges som fastholdelsesordning for ældre medarbejdere.

En medarbejder kan godt have forskellige typer fridage på samme tid, men kun én opsparing pr. type.

Feriefridage i praksis

Hvordan feriefridage håndteres, afhænger af medarbejderens ansættelsesforhold: 

  • Svende og arbejdsmænd: Har ofte ret til fem feriefridage, hvor betalingen typisk sker via den særlig lønopsparing (tidligere SH) eller fritvalgskonto.

  • Lærlinge: Har som udgangspunkt samme ret. Betaling kan ske som almindelig timeløn eller via en fritvalgskonto. Ikke-afholdte feriefridage kompenseres oftest ved fratrædelse eller årets afslutning alt efter overenskomst 

  • Funktionærer: Kan have ret til feriefridage gennem overenskomst, kontrakt eller personalehåndbog. Betales som fuld løn under afholdelse, eller ved financieren fra evt. opsparingskonto.

Optjening og afholdelse

  • Opsparing kan være knyttet til kalenderår (1. januar – 31. december) eller ferieår (1. september – 31. august).

  • Når fridage ikke kan overføres, skal de bruges inden periodens afslutning.

  • Når fridage kan overføres, bliver de genoptjent i den nye periode.

Anciennitet

En opsparing kan være betinget af anciennitet. Det betyder, at medarbejderen først optjener fridage efter et bestemt antal måneders ansættelse. 

Samspil med løn og flexsaldo

Betalingen for ekstra fridage kan håndteres på forskellig måde:

  • Når fridagene dækkes af almindelig løn, medregnes de i flexsaldo.

  • Når fridagene udbetales fra en særskilt opsparing, medregnes de ikke i flexsaldo.

Overblik i e-Regnskab

  • I e-Regnskab kan medarbejdere se saldoen for deres ekstra fridage underMedarbejder – Ferie/opsparinger – Fridage. Her kan saldoen vises efter medarbejder, år og type.

  • Saldoen kan også ses på lønsedlen og i tidsforbrug. 

Praktiske råd

  • Brug altid overenskomst eller ansættelsesaftale som grundlag for feriefridage. 

  • Vær tydelig i reglerne for optjening, anciennitet, overførsel og afholdelse, så medarbejderne har klare forventninger. 

  • Adskil feriefridage fra ferie efter ferieloven, så der ikke opstår forvirring. 

  • Afregningen af feriefridage ved årsafslutning eller ved fratrædelse er oftest til den ansattes timeløn 
På denne side

Men hvor og hvordan gør du?

Brug e-Chat og få hjælp til, hvor og hvordan du udfører forskellige handlinger i e-Regnskab.