Aftaler modul

Kort fortalt

Modulet Aftaler under kategorien Aftaler er det sted, hvor arbejdet for alvor begynder. Det bruges, når et tilbud er blevet accepteret og omdannet til en egentlig aftale. Modulet samler alt, der vedrører opgaven – fra planlægning og ressourcer til dokumentation, registrering og fakturering.

Kategorien Aftaler dækker det, der i daglig tale kaldes sagsstyring.

Hvad bruges modulet 'Aftaler' til?

En aftale i e‑Regnskab fungerer som virksomhedens centrale styringspunkt for en konkret opgave. Her samles oplysninger om:

  • Kunden og opgaven

  • Arbejde og varer, der indgår

  • Tidspunkt for udførelse

  • Involverede medarbejdere

  • Budget, pris og faktureringsmodel

  • Udvikling og opfølgning undervejs

Aftaler er med andre ord både det praktiske og kontraktlige grundlag for opgaven.

Status og overblik

Aftaler sorteres automatisk i statusgrupper:

  • Åbne: opgaver i gang

  • Fremtidige: endnu ikke opstartet

  • Overskredne: hvor slutdato er passeret

  • Afsluttede: fuldførte og fakturerede

  • Arkiverede: gemt til senere brug

Der kan tilføjes kategorier og tags, som gør det lettere at filtrere og skabe overblik – især i større sagsmængder.

Hvad indeholder en aftale?

En aftale kan være enkel eller kompleks – afhængigt af virksomhedens behov. Elementer kan fx være:

  • Tilknyttede medarbejdere og en ansvarlig bruger

  • Budget med forventede timer og økonomi

  • Noter og beskrivelser til intern eller ekstern brug

  • Vedhæftede filer (aftaler, dokumentation, billeder)

  • Kvalitetsskemaer

  • Tidsregistrering og planlagt arbejde

  • Statistik og økonomisk overblik

  • Faktureringsform – fx løbende, aconto eller klippekort

Aftaler kan også kobles til projekter eller opdeles i underaftaler.

Linjer i aftalen

Indholdet i en aftale bygges typisk op af linjer, der repræsenterer:

  • Timer (arbejdslinjer)

  • Varer

  • Tekstbeskrivelser

  • Elementer fra prisgrupper, grupper eller lager

  • Budget- eller tilbudsdata

Disse linjer udgør grundlaget for fakturering og opfølgning.

Praktiske råd

  • Brug tags og kategorier til at skabe struktur

  • Vælg realistiske start og slutdatoer, for at få præcist overblik

  • Opret underaftaler ved delopgaver eller ekstraarbejde

  • Følg op via budget og statistik, det øger økonomisk indsigt

  • Arkivér aftaler, når de er afsluttet, det skaber orden

På denne side

Men hvor og hvordan gør du?

Brug e-Chat og få hjælp til, hvor og hvordan du udfører forskellige handlinger i e-Regnskab.