Dashboard modul

Kort fortalt

Modulet Dashboard i e-Regnskab giver dig et overblik over virksomhedens økonomi, aktiviteter og vigtigste opgaver. Informationerne præsenteres visuelt med grafer og diagrammer.

Du finder Dashboard som fane øverst til venstre på din forside, når du logger ind i e-Regnskab.

Hvad er Dashboard?

Dashboard samler relevante informationer og nøgletal ét sted. Indholdet kan tilpasses den enkelte bruger og afhænger af brugerens rettigheder og de registrerede data i e-Regnskab.

Det kan fx være:
  • Økonomi: Månedlig omsætning, omsætning år til dato, resultat og likviditetsudvikling.

  • Kunder: Nye kunder, tilgodehavender og overblik over, hvilke kunder der skylder virksomheden penge.

  • Medarbejdere: Effektivitet, medarbejdertimer og sygdomsprocent.

  • Tilbud og aftaler: Antal afsendte tilbud, og hvor mange der bliver til aftaler.
Du kan tilpasse dit individuelle Dashboard og vælge de visninger, der er relevante for netop dig. Herefter opdateres indholdet løbende i realtid.

Praktiske råd

  • Brug Dashboard som dit udgangspunkt, når du vil følge virksomhedens udvikling og finde opgaver, der kræver din opmærksomhed.

  • Tilpas visningerne, så de fremhæver de informationer og nøgletal, du har brug for.
  • Oplever du manglende visninger, kan det skyldes dine brugerrettigheder eller opsætningen af dit Dashboard.

  • Sørg for, at registreringerne i e-Regnskab er opdaterede, så overblikket bygger på aktuelle data.

  • Følg løbende op på ændringer i fx omsætning, likviditet og tilgodehavender.
På denne side

Men hvor og hvordan gør du?

Brug e-Chat og få hjælp til, hvor og hvordan du udfører forskellige handlinger i e-Regnskab.