Medarbejderliste modul

Kort fortalt

Modulet Medarbejderliste under kategorien Medarbejder giver et samlet overblik over virksomhedens medarbejdere. Listen viser data fra den enkelte medarbejders profil og kræver særlige rettigheder for at tilgå.

Listen findes under Medarbejder – Medarbejderliste og bruges typisk af administratorer og ledere med ansvar for medarbejderdata.

Hvad er medarbejderlisten?

Medarbejderlisten er en dynamisk oversigt, som samler relevante oplysninger om alle registrerede medarbejdere ét sted. Den henter sine data direkte fra medarbejdernes profiler, så alle ændringer slår igennem her med det samme.

Listen kan tilpasses, så du selv vælger, hvilke kolonner og informationer der skal vises – eksempelvis:

  • Navn og e-mail

  • Ansættelsesdato og status

  • Normtid og lønforhold

  • Rettigheder og adgangsniveau

Du kan højreklikke på kolonneoverskrifterne for at vælge, hvilke data der skal vises eller skjules.

Adgang og rettigheder

Ikke alle brugere har adgang til medarbejderlisten. Adgangen styres af brugerrettigheder, og flere forskellige roller kan give adgang.

Er der en bruger, der skal have adgang til listen, men ikke har det, kan e‑Regnskabs support hjælpe med at justere opsætningen.

Praktiske råd

  • Opdateringer til listen sker via den enkelte medarbejders profil

  • CPR-nummeret vises kun for brugeren selv og er låst – det kan åbnes med en SMS-verifikation

  • Husk at datovisninger kan tilpasses ved højreklik på overskrifter

  • Brug filtrering og eksportfunktioner, hvis du skal arbejde videre med data i fx Excel

På denne side

Men hvor og hvordan gør du?

Brug e-Chat og få hjælp til, hvor og hvordan du udfører forskellige handlinger i e-Regnskab.